For 50 år siden drønede en skinnende, elegant designet og kraftfuld bil gennem det solfyldte sommerlandskab. Følelsen af frihed og fartens rus er strømmet igennem føreren. Det var ikke blot et køretøj, det var et hjertebarn, en drøm, noget, man pudsede, polerede, plejede og passede. Ja, det er på vejene, REC urets historie starter. Med en firhjulet maskine. Men med årene går den slags til og bliver erstattet med nyere og hurtigere modeller. Men bilens charme og fortælling går ikke tabt. Den bliver omdannet og omformet og lever nu videre på håndleddet af en moderne og stilfuld mand. 


Designerure med historie

Har du ikke hørt om REC Watches endnu? Det er bestemt en fejl! For selvom REC Watches er et forholdsvist nyt firma – lanceret i begyndelsen af 2014 – har de imponerende meget at byde på. Konceptet bag den danske urproducent er nemlig helt unikt og noget, som enhver urentusiast vil elske. For ikke nok med at RECs ure visuelt udstråler en enestående blanding af elegance, kruditet, kvalitet og maskulinitet, så er der bogstavelig talt ikke to ure, der er ens. REC Watches er for dig, der vil have et ganske specielt ur med historie og personlighed, og som i den grad er skabt med omtanke og passion.


Recover, Recycle og Reclaim

Lad os starte med selve konceptet. Navnet REC er et sjovt og klogt ordspil på det engelske ord ”wreck”, som betyder ”vrag”. Hvert ur er nemlig bygget af gamle, ikoniske biler, der er blevet vurderet til at være for værdifulde til blot at blive kasseret. Samtidig er navnet ”REC Watches” dannet ud fra de meningsfyldte tre ord: RECover, RECycle og REClaim, som er grundpillerne i det nye, innovative urfirma.

Recover er første del af processen og går ud på at identificere og udvinde materialer fra historiske, gamle køretøjer fra hele verden. Det er her, hvert ur har sin historie fra. Dernæst kommer ”recycle”, hvor enkeltdelene omsættes og genbruges så effektivt som muligt, mens man forsøger at bevare den råhed, patina og charme, materialerne bærer på. Til sidst indtræder reclaim-delen, hvor de ellers skrottede, ikoniske dele får nyt liv i form af en serie af ganske særlige, smukke og specielle ure, som fremover vil pryde den stilfulde mands håndled.


Fra én MINI til 680 ure

De to unge iværksættere bag REC Watches har altid haft fokus på, at de udvalgte køretøjer skal være mærker og modeller, der overordnet set har vundet folkets hjerter. Men ikke nok med det – hvert objekt skal også have en individuel historie at fortælle om dets livscyklus, brug og tidligere ejer.

Den første kollektion af REC ure blev lavet af en gammel Morris MINI. MINI-bilerne var dengang, ifølge firmaets grundlæggere, helt enestående og på mange måder banebrydende inden for mekanik, teknik og design, og derfor fortjente de også at blive skrevet ind i RECs historie. Den pågældende Morris MINI blev opkøbt af en ældre herre fra Hjarnø, der igennem det meste af sit liv havde haft en stor kærlighed for mærket og ejede flere gamle modeller. Efter en del forhandlinger gik han endelig med til at sælge et gammelt, rødt vrag til de to unge urmagere.

I den første kollektion var det udelukkende urets skive, der blev skabt ud fra det gamle ikons enkeltdele, men efterfølgende er flere og flere af urets bestanddele også lavet af rester fra de gamle biler. Desuden er der blevet arbejdet hårdt på også at inkorporere køretøjernes specifikke design-DNA i urets visuelle udtryk, så man tydeligt kan se oprindelsen og historien i uret.

Kvalitet behøver ikke at koste en formue

REC Watches har indtil videre lavet 4 forskellige kollektioner, der alle har et meget forskelligt visuelt udtryk – nogle er enkle og minimalistiske, mens andre har mange imponerende, tekniske detaljer. Fælles for dem alle er dog, at de er lækre, ”one of a kind” og stråler af kvalitet. Om MINI Cooper kollektionen sagde den ene af mændene bag, at folk altid var overrasket over, hvor ydmyg en pris urene havde, når de sammenlignede med det unikke koncept og det gennemarbejdede design. Men kvalitet behøver ikke at koste en formue, understreger iværksætteren. Urene, der er fremstillet af vragdele fra en MINI, ligger til en pris på mellem cirka DKK 1.679 og 2.599.
P51 serien er noget mere eksklusiv. Den er fremstillet af en Mustang fra 1960’erne og ligger i et prisleje på knap 9-10.000 kr.





4 forskellige serier

REC Cooper er, som navnet antyder, fremstillet af en MINI Cooper og er en serie bestående af tre forskellige ure. De er alle udstyret med en rem i ægte råt læder, der skaber kontrast til selve urets stilrene design. Urets skive er udsmykket med flotte men diskrete detaljer. Striberne i urskiven er inspireret af de karakteristiske striber, der kendetegner den kendte MINI Cooper S, og de er inkorporeret i uret som en hyldest til den legendariske racerkører John Cooper. Uret er også udstyret med en separat sekundviser og anti-reflective safirglas.  

Smukt REC Cooper armbåndsur
REC Cooper C3 Pris: 2.299 DKK

REC Minimalist-serien er en flot og minimalistisk serie. Den er inspireret af den klassiske MINI, som henvendte sig til den simple arbejderfamilie, der ikke havde råd til meget og derfor skulle spare. Det rå working-class-liv er reflekteret i urets skive, der uden tvivl leder tankerne hen på de beskidte, støjende fabrikker. Ligesom den klassiske MINI var rippet for overflødigt udstyr for at kunne sænke prisen, er alle ekstra gadgets også fjernet fra urene i The Minimalist-serien. De er udstyret med en rem i ægte læder og et safirglas med en anti-refleksiv overflade. De er minimalistiske og alligevel fulde af sjæl.

Elegant dressur fra REC Minimalist
REC Minimalist L2 Pris: 1.999 DKK

REC Mark 1-serien er endnu en serie, som tager udgangspunkt i de ikoniske MINI-biler. Som den kvikke MINI-entusiast måske allerede har spottet, er urene i denne kollektion inspireret af formen på instrumentbrættet i MINIs Mark I og II-modeller, og viserne er fremstillet direkte af restdele fra den klassiske bil. Urene har et mere mekanisk vintage-udtryk og er yderst rå og maskuline. Som de øvrige urserier fra REC Watches er urene her udstyret med læderrem og anti-reflective safirglas.

Rec MARK herreur med Safir glas
REC Mark M2 Pris: 2.599 DKK

REC P51 - Den indtil nu seneste serie fra REC Watches er The P-51 AUTOMATIC. Denne kollektion er skabt og fremstillet af resterne fra en ægte, klassisk Ford Mustang fra 1960’erne – en bil, som for mange er et symbol på frihed og muligheder. Det er mekanik og hestekræfter, og det går tydeligt igen i urets design. Urets skive og visere er tydeligt designede efter et speedometer, og man får virkelig følelsen af, at der er fart over feltet, når man kigger på det unikke ur. Det er et design, der absolut ikke er set før og med en historie, der ikke kan efterlignes.

REC P51 serien er lavet med gamle Ford Mustang bildeleREC P51-3 Pris: 9.899 DKK


Noget for sig selv

Skal du have et unikt herreur, der har en fortælling, en historie og en sjæl, og som ikke er magen til det, nogen anden har? Så tag et kig, og find dit helt enestående ur her.

Du kan også være med til at bestemme, hvad REC Watches’ næste projekt skal være, ved at gå ind på deres hjemmeside og give din stemme. De tre valgmuligheder er Willys Jeep, Alfa Romeo Duetto og Supermarine Spitfire. Hold derefter godt øje med udviklingen, for snart kan du måske se og købe resultatet af den næste spændende urkollektion her på www.watchfelt.dk

Læs også: 4 TOP MODERNE URE! REC WATCHES FRA DANMARK - UNIKT DANSK MÆRKE